Miljøvenlighed

Vores navn, Plant2Plast, stammer fra det ejendommelige plastikmateriale PLA, der fremstilles af majsstivelse – fra plante til plastik. Dette er et 100% bionedbrydeligt materiale, og det afspejles i vores tilgang til emballagefremstilling og miljøet.

Hos Plant2Plast bestræber vi os på at tilbyde miljøvenlige produkter. Vi vil dog til nøds have produkter i sortimentet, som ikke er miljøvenlige, og det skyldes, at vi bestræber os på at være totalleverandør.

Dette betyder at vi på baggrund af vores kunders efterspørgsel vil tilbyde få ikke-miljøvenlige produkter, da ikke alle miljøvenlige produkter kan opfylde vores kunders behov. Der findes produkter, der ikke kan fremstilles i en tilstrækkelig god miljøvenlig udgave.
Eksempelvis tilbyder vi PLA-plastikkopper, men som tidligere nævnt er de ikke ligeså varmresistente som mineraloliebaseret plastikkopper. Vi holder skarpt øje med markedet, og hvad man med den nuværende teknologi kan udvikle, hvilket for os er essentielt, da vi som nævnt bestræber os på at have flest mulige miljøvenlige produkter, der opfylder og imødekommer vores kunders behov.

Palmeblade i miljøet
Hvorfor Plant2Plast

Det seneste nye indenfor papirkopper, der normalt er belagt med en ikke-miljøvenlig coating (PE), er at belægge kopperne med en slags PLA. Denne type PLA er i stand til at modstå varme drikke. Den samme plastiktype kan anvendes til lågene til kopperne, hvormed der kan fremstilles en take-away kop, der er 100% bionedbrydelig fra bund til låg.

Indenfor take-away har EPS-skum hidtil været ekstremt populært. Men en stigende tendens i USA, hvor materialet i flere stater er blevet forbudt, har ledt os på sporet til et miljøvenligt alternativ: Sukkerrørsfiber. Dette materiale er som tidligere beskrevet produceret af et affaldsprodukt fra sukkerindustrien, og er med dens stærke struktur og dens naturlige ophav et glimrende modsvar til EPS-materialet.

Vi forsøger at hellige den bæredygtige baggrund til vores navn ved at vejlede vores kunder til at købe miljørigtigt emballage. Men som totalleverandør erkender vi, at det på nuværende tidspunkt ikke er 100% ladsiggørligt. Derfor kæmper vi i stigende grad for at udvide vores bæredygtige sortiment, så vi en gang i fremtiden kan tilbyde et gennemgående miljørigtigt sortiment.

Vi glæder os til et godt samarbejde.