Karriere

Ønsker du at tage en pause fra tilværelsen begravet i bøgerne og i stedet komme ud og få noget hands-on erfaring og en opsparing til studielivet?
Måske søger du nye udfordringer i et uformelt arbejdsmiljø med et godt sammenhold?
Søger du et sted hvor du kan afprøve din kreativitet og være med til at skabe vækst?
Hvor du kan være med til at forme din egen dagligdag i samarbejde med dine kollegaer?

Så hører vi gerne fra dig!

 

Forneden kan du se vores ledige stillinger.

Ledige stillinger

Sælger

Sælger med tyskkundskaber
Plant2Plast A/S er fokuseret på miljøvenligt fødevareemballage og engangsservice. Vi udvikler skræddersyede emballageløsninger for vores kunder, og vi har et omfattende standardsortiment som vi sælger til forhandlere, detailkæder, restaurantkæder og food courts, primært i Danmark, Sverige og Norge.

Vi er et hold af relativt unge medarbejdere her på vores kontor og lager ved Haarby. Derudover har vi medarbejdere i Kina og Singapore.

Jobbet
Vi har i forvejen et hold af sælgere, samt fire salgselever som du vil skulle arbejde sammen med.
Udover det almindelige salgsarbejde vil du få ansvaret for det tyske marked som vi så småt er startet op på, vi har nogle få tyske kunder og en tysk webshop med plads til forbedring. Du skal således både kunne samarbejde og arbejde selvstændigt.

Vi er et firma i kraftig vækst, så det er vigtigt at du synes det er spændende at arbejde i et travlt og udfordrende miljø med mange forskelligartede opgaver.

Kvalifikationer og egenskaber

  • Du skal have erfaring med salg.
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt og proffesionelt og selv planlægge din dag.
  • Du skal være målrettet og kunne afslutte salget.
  • Du skal være positiv og udadvendt.
  • Tyskkundskaber er vigtige da vi står for at skulle ind på det tyske marked.
  • Du skal helst være under 40 år for at passe ind i vores gruppe.

Ellers er vi åbne overfor hvad du kan bidrage med til firmaets udvikling og til et godt arbejdsmiljø blandt gode kollegaer.

 

Vi tilbyder
Et spændende, udfordrende og selvstændigt job, hvor du får lov til at lægge strategien for at komme ind på et helt nyt marked, det tyske, og hjælpe til med nye og gamle kunder på det skandinaviske marked.

Send venligst din ansøgning til skn@plant2plast.dk senest den 15. marts
Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til Søren Kirkegård Nielsen på tlf. 2347 4940